Bliver det en hvid jul i år?: Her er chancen størst

Af: Ida Hansson

|

20/12/2022

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Der er i dag kun 4 dage til juleaften, men når det at blive en hvid jul?

Lige nu læser andre også

Om få dage peaker december måned, for på lørdag er det juleaften. En dag og aften, som for mange danskere er et af årets højdepunkter. En ting, som for mange hænger sammen med jul og december måned, er sne.

Det er er dog aldrig til at spå om vejret, men barometeret for hvid jul er altid noget, som vækker spænding. Nu hvor den 24. nærmer sig, så kan man så småt begynde at kigge på, om julen bliver vild eller ej samt hvor den i givet fald vil blive hvid.

Og skal man tro TV 2 Vejret, så ser det ikke super lovende ud. Ifølge hvidjulsbarometeret den 20. december, så er chancen for en landsdækkende hvid jul blot fire procent.

For at få landsdækkende hvid jul skal der om eftermiddagen juleaftensdag ligge mindst 0,5 centimeter sne i 90 procent af landet. Vejret tirsdag byder da også på både regn og cirka 9 graders varme - det er ikke gode forhold for sne.

Selvom den landsdækkende hvid jul hænger i en tynd tråd, så er der stadig lokale muligheder. Meget tyder nemlig på, at et lavtryk over de Britiske Øer sender en frontzone forbi Danmark i løbet af juleaftensdag.

Der er dog forskel på, hvor meget nedbør, der kommer ud af det. Nogle prognoser peger på, at et større nedbørsområde skal passere landet med slud eller tøsne.

Får denne prognose ret, kan flere landsdele måske få sig et snedække, som vil være nok til en hvid jul. Andre prognoser spår, at fronten kommer til at ligge lige syd for landet.

Sker det, vil det altså kun være de allersydligste egne, der måske kan få en hvid jul.

Vi skal da også en del år tilbage for at finde en landsdækkende hvid jul. Det skete senest i 2010, men her var det til gengæld også tilfældet i både 2010 og 2009.

Anbefalet til dig