Bliver kaldt for ugens køb: Lurpak sælges til 'magiske priser' i SuperBrugsen og Kvickly

Nyheder
Foto: Privat
Tilbuddet er intet mindre end imponerende.

Lige nu læser andre også

Et hav af danskere kæmper for at få enderne til at mødes rent økonomisk.

Selvom man er presset, ønsker man ikke at gå på kompromis med kvaliteten af dagligvarer - og det gælder især også, når det kommer til smør.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Lurpak er en klar favorit herhjemme, men det populære smør er også bare ret dyrt.

Her på Nyheder24 kaster vi indimellem lys over, når et godt tilbud på Lurpak har set dagens lys - og man må sige, at vi står i en sådan situation lige nu.

Denne gang er det SuperBrugsen og Kvickly, der kommer danskerne til undsætning.

Af Tilbudsugen.dk fremgår det, at de to Coop-kæder har sat Lurpak Original og Lurpak Plantebaseret til kun 12 kroner per pakke.

Coop selv kalder tilbuddene for 'Magiske priser' og 'Ugens køb', og mens prisen er presset i bund, er der en lille hage ved tilbuddet.

Hver kunde kan nemlig 'kun' købe seks pakker til tilbudsprisen, hvorfor der ikke er mulighed for at få køleskabet fyldt op i denne omgang.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Tilbudsugen.dk

Inden du tager kondiskoene på eller sætter dig ud i bilen, skal du lige være opmærksom på, at tilbuddene først gælder fra i morgen.

Dog gælder de helt indtil den 7. november, hvorfor du ikke har travlt med at komme afsted.

Anbefalet til dig