Bo som Egon Olsen: Kendt dansk fængsel sættes til salg

05/03/2020

Christian Granhøj Skouboe

Udsigten mod Vridsløselille kender de fleste danskere formentlig fra de mange film om Olsens Bandens eskapader. Foto: Freja Ejendomme
Et af Danmarks mest fængsler kan nu blive dit.

Mest læste i dag

Freja ejendomme udbyder nu Vridsløselille Fængsel til salg. Det 160.000 kvm. store byudviklingsområde midt i Albertslund står dermed over for en omfattende transformation.

Freja ejendomme overtog i foråret sidste år Vridsløselille Fængsel, og siden har man kortlagt og analyseret den store ejendom.

Nu er det ikoniske område udbudt til salg. Forude ligger mange års tæt samarbejde mellem Freja ejendomme, Albertslund Kommune og en kommende køber om udviklingen af det 160.000 kvm. store, yderst centralt beliggende område midt i Albertslund.

Per Kondrup, salgschef i Freja ejendomme, siger:

“Vi er meget spændte på nu at udbyde denne markante ejendom til salg. Siden fængslet blev bygget for 160 år siden, er det moderne Albertslund vokset hele vejen rundt om den store fængselsgrund, så der er virkelig tale om en vigtig del af byen, der i fremtiden åbnes op og bliver et aktivt, integreret centrum i fremtidens Albertslund”.

Sådan ser hele området ud oppe fra. Foto: Freja Ejendomme

 

Sælger fængsler såvel som folkekirker

Det er Colliers, der skal varetage salget af den ikoniske ejendom i en struktureret salgsproces. Her er direktør og partner, Peter Lassen sat på sagen. Han er vant til at håndtere sager af denne karakter, for eksempel er han den eneste mægler i Danmark, der har solgt folkekirker.

”Det her er en spændende og anderledes sag, som jeg glæder mig meget til at løse. Det er også en kompleks sag, som ikke er salgbar til hvem som helst,” siger Peter Lassen, og uddyber:

”Der er tale om et 160.000 kvadratmeter stort areal med en fængselsbygning, der skal konverteres til ny anvendelse. Investor køber reelt et stort byudviklingsprojekt, hvor det vil være oplagt hovedsageligt at etablere boliger. Nye boliger i det område vil helt sikkert være attraktive, fordi beliggenheden er rigtig god, vi er relativt tæt på København og der er direkte adgang til S-togsnettet”.

 

 

Anbefalet til dig