Børnehavebørn skulle skide i spand: Forældre oprevet over genåbning

Nyheder
En spand måtte agere toilet for de små. Foto: Shutterstock
I disse tider tvinges man til at tænke kreativt, når kravene skal overholdes.

Lige nu læser andre også

I går startede den udvidede fase af den kontrollerede genoplukning af Danmark. Det betød bl.a., at frisører, tattovører og andre liberale erhverv i hele landet igen kunne slå dørene op og byder kunder velkomne i deres forretning. I sidste uge startede de mindste i skole og daginstitutioner igen. Det er dog ikke alle institutioner, hvor alt var på plads. 

Det fortæller Berlingske.

Udetid er noget af det, der bliver prioriteret, så børnene nemt kan holde afstand, ligesom at coronavirus smitter langt mindre under åben himmel. Det skulle børnene fra Sølund Integreret Institution, der ligger lige mellem Østerbro og Nørrebro i København, også. Her var bare ikke tænkt på alt.

Rystede forældre

De havde dog ikke lige tænkt på toiletforholdene, derfor fandt pædagogerne en spand og en plastikpose frem, som ungerne kunne bruge, når de skulle på toilet. Det fortæller en af institutinens forældre til Berlingske. 

"Da vi hentede vores søn, fik vi at vide, at de havde haft en spand. Pædagogerne sagde, at der ikke var nogle af børnene, der havde haft lyst til at bruge spanden, så de havde holdt sig eller også havde de skidt i bukserne," fortæller Thomas Rasmussen til Berlingske. 

Faderen gør det desuden klart over for avisen, at kritikken ikke er møntet på institutionens ansatte eller ledelse, men at ansvaret ligger hos  Børne- og Ungeforvaltningen i Københavns Kommune. 

Berlingske har bedt Københavns Kommunes børne- og ungdomsborgmester, Jesper Christensen (S), om en kommentar, men han har ikke ønsket at svare på avisens spørgsmål. 

 

Anbefalet til dig