"Bonderøven" høster penge: Foredragets arrangør måtte forære billetter til det dyre show væk

Af: Lucas Andreas

|

13/05/2024

Nyheder
Kim Haugaard/Ritzau Scanpix
Kim Haugaard/Ritzau Scanpix
Det dyre foredrag modtog ikke den støtte, biblioteket havde håbet på.

Lige nu læser andre også

Igennem efterhånden mange år har danskerne kunne følge med hjemme fra stuerne, når "Bonderøve" har gået på arbejde.

Programmet har gjort ham til en populær skikkelse.

Og det er en skikkelse, man en lørdag kunne opleve på Silkeborg Bibliotek.

Silkeborg Bibliotek måtte smide hele 25.800 kroner efter Bonderøven, som dermed kom forbi biblioteket til halvanden times snak.

Biblioteket har dog siden måttet erkende, at de havde ramt ved siden af. Faktisk gevaldigt forbi.

Fejlkendelsen har bibliotekschef Lars Bornæs nu taget ansvaret for. 

“Det er et fejlskud, når der ikke kommer så mange,” siger han til TV2 Østjylland.

Foredraget med den kendte tv-bonde afsluttede en uge med fokus på FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling og derfor var Frank Erichsen hyret ind til at tale om, hvordan vi giver mere plads til naturen.

Sådan et foredrag koster 25.000 i honorar plus transportudgifter på 807 kroner, viser en aktindsigt, TV2 Østjylland har modtaget.

Skulle sælge 200 billetter

Billetterne til foredraget blev sat til salg for 125 kroner. Biblioteket skulle sælge 200 billetter for at få arrangementet til at løbe rundt økonomisk.

Men virkeligheden så altså helt anderledes ud.

Få dage før foredraget havde 20 personer købt billet, og derfor tog bibliotekschefen konsekvensen. De 20 betalende fik pengene betalt tilbage, og i stedet blev billetterne givet væk gratis til 110 tilskuere. 

Lars Bjørnæs har selv booket Bonderøven, og den beslutning er han stadig glad for. 

“Vi har gået lige præcis efter ham længe, fordi han havde en klimaprofil. Han var booket før klimadagen blev arrangeret, siger han til TV2 Østjylland. 

Samtidig siger bibliotekschefen, at han er ked af, at han måtte forære billetterne væk. 

Han tror, at den manglende interesse handler om, at foredraget lå en lørdag formiddag. 

Anbefalet til dig