For knap halvandet år siden kom et borgerforslag op i Folketinget: aktivt fravalg som organdonor for alle danske borgere over 18 år. Nu kommer debatten op igen.
Det skriver B.T.
Partierne valgte på daværende tidspunkt ikke at ændre på de nuværende regler. Men nu ønsker sundhedsministeren Sophie Løhde at tage debatten op igen.
“Vi er fra regeringens side åbne for at drøfte hele området. Dermed er vi åbne for at fortsætte med informeret samtykke som i dag, og åbne for at drøfte en blød variant af aktivt fravalg”. Udtaler ministeren sig til DR.
Etisk Råd er dog fortsat uenig med ministerens beslutning, og støttede i stedet op for de andres partiers ønske om at gøre det obligatorisk for borgerne at tage stilling til spørgsmålet, når danskerne skulle tage kørekort, få fornyet pas eller anskaffe nyt sundhedskort.
“Retten til at bestemme over sig selv og sin egen krop er et vigtigt princip for sundhedsvæsenet. Derfor er vores anbefaling, at vi holder fast i de principper, der er i dag,« forklarer Leif Vestergaard, formand ved Etisk Råd”.
Sundhedsministeren har i mange år forsøgt at få indført aktivt fravalg som organdonor, og nu virker det til at blive mere relevant end tidligere.
Sidste år var der nemlig kun 84 personer der donerede et eller flere organer efter deres død - dette er det laveste tal siden 2014. Derudover døde 21 patienter, mens de lå på venteliste til at modtage et nødvendigt organ.
Andre europæiske lande som Storbritannien, Island og Holland har indført samtykkeloven om organdonation, når borgerne er blevet myndige.