BREAKING: Alexandras ekskæreste var utro med Mai Manniche

Nyheder
Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix
Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix
Den skjulte elskerinde er afsløret.

Lige nu læser andre også

Der har ikke været mangel af skandaler og nyheder om grevinde Alexandra og hendes ekskæreste Nicolai Peitersen de seneste par uger. En af de helt store historier var afsløringen af, at Peitersen havde været grevinden utro.

Nu er identiteten på den mystiske elskerinde igennem halvandet år endelig kommet frem - og det er ingen ringere end den omtalte smykkedesigner Mai Manniche.

Det skriver Se og Hør der har et eksklusivt interview med Manniche.

Den omdiskuterede designer udtaler til mediet at forholdet har stået på en del år efterhånden.

“Siden efteråret 2021 har jeg været i et forhold med Nicolai (...) Det begyndte med, at han hjalp mig meget under min ulykke (hvor hun blev påkørt af en scooter og brækkede knæ, håndled og albue, red.) og dagligt kom hjem til mig” uddyber Mai Manniche.

Selvom kærligheden blomstrede, var smykkedesigneren godt klar over at Peitersen allerede havde et forhold kørende med grevinden.

“Han lovede mig gentagne gange, at forholdet med Alexandra selvfølgelig var afsluttet”.

Nicolai Peitersen havde lovet Manniche, at forholdet til Alexandre var slut, og at nyheden ville blive offentliggjort efter grevinden havde investeret i hans firma.

“Han lovede mig gentagne gange, at forholdet med Alexandra selvfølgelig var afsluttet – og det var et spørgsmål om tid, før det ville blive meldt ud offentligt – men at det var kompliceret på grund af deres fælles forretning” forklarer Mai Manniche.

“Jeg stolede på ham – og de gange jeg blev i tvivl om, hvorvidt han talte sandt, gik vi fra hinanden. Men vi fandt sammen igen”.

Manniche understreger at hun ikke var klar om det i-forvejen-eksisterende forhold, og ikke ønskede at stå imellem parret.

“Jeg er selv i chok over, at han har løjet så meget og så længe. Det er en stor sorg at opleve så ekstrem manipulation (...) Selv om jeg selv valgte at gå, er jeg selvsagt meget ked af det hele – også i forhold til Alexandra og det store svigt, han også har budt hende”.

Det længere interview kan læses i denne uges Se og Hør-magasin.

Anbefalet til dig