BREAKING: Første dansker død af coronavirus

14/03/2020

Rikki Tholstrup Jørgensen

Den første dansker er nu død af coronavirus. Foto: Shutterstock.
Med 827 bekræftede smittede var det kun et spørgsmål om tid, før den første danske ville omkomme af coronavirussen.

Mest læste i dag

Lørdag den 14. marts har Herlev og Gentofte Hospital haft et dødsfald relateret til coronavirus. Det oplyser Region Hovedstaden i en pressemeddelelse. Dødfaldet drejer sig om en 81-årig svækket borger, som var indlagt for andre alvorlige sygdomme, og som i forløbet udvikler tegn på mulig infektion med coronavirus. Dette blev efterfølgende verificeret og håndteret efter gældende forskrifter - herunder isolation og understøttende behandling.

Det personale, der har været i så tæt kontakt, at det har udgjort en potentiel smitterisiko, er midlertidig sendt hjem, og der vil være opfølgning efter gældende regler. To medpatienter har indtil videre ikke haft symptomer, der tyder på smitte, men forbliver indtil videre isoleret.

Forbyg smitten, så sundhedsvæsnet kan følge med

I hele Danmark er strategien at begrænse smittespredning og prioritere behandling til dem, der har mest brug for det. Det betyder, at borgere med lette symptomer ikke længere skal opsøge læge for at blive testet, men i stedet skal blive derhjemme.

I stedet gælder det:

  • Hvis du er rask, så beskyt dig selv for at beskytte andre
  • Hvis du har hoste, let feber eller forkølelse, så bliv hjemme, indtil du er rask
  • Hvis du har problemer med vejrtrækningen, forværring af symptomer eller er syg over flere dage, skal du ringe til lægen/vagtlægen. Det er vigtigt, at du ikke bare møder op.

Du beskytter dig bedst muligt ved at følge disse råd:

  1. Vask dine hænder tit, eller brug håndsprit
  2. Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder
  3. Undgå håndtryk, kindkys og kram - begræns den fysiske kontakt
  4. Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
  5. Hvis du er ældre eller kronisk syg, så hold afstand og bed andre tage hensyn

Hvis du har problemer med vejrtrækningen, forværring af symptomer eller er syg over flere dage, skal du ringe til lægen. Det er vigtigt, at du ringer først og ikke møder op i venteværelset, da du kan smitte andre.

At komme udendørs kan være et godt og sundt afbræk i en hverdag, hvor man måske føler sig fanget derhjemme. Man må gerne tage sin børn med på legepladsen, lufte hunden, eller gå og løbe ture i skoven. Men vi anbefaler, at man er påpasselig med er at samles i større grupper, og at man undgår tæt fysisk kontakt med andre uden for hjemmet.

 

 

 

Anbefalet til dig