BREAKING: Prehn-sag genåbnes

16/01/2023

Nicolai O. Haugsted

Foto: Shutterstock
Ombudsmanden genåbner sag mod Rasmus Prehn

Mest læste i dag

Rasmus Prehn (S) havde nok håbet på at sagen om den mystiske middagsgæst, der blev lukket i oktober sidste år, forblev i glemmekassen. Sagen omhandlede et dyrt middags bilag fra Restaurant Undici på Christianshavn, hvor socialdemokraten nægtede at give navnet på hans udentificerede middagspartner. 


Nu er nye informationer blevet bragt i rampelyset, der har gjort at Ombudsmanden har valgt at genåbne sagen. Det skriver Ombudsmanden i et brev til Ekstra Bladet, hvori der uddybes:

“Jeg lagde på baggrund af ministeriets udtalelse til grund, at ministeriet ikke er eller på noget tidspunkt har kendt til oplysningen om, hvem Rasmus Prehn spiste middag med den 10. juni 2020. Herefter kunne jeg i min afsluttende udtalelse af 10. oktober 2022 ikke kritisere, at Udenrigsministeriet som led i behandlingen af Bertil Fruelunds aktindsigtsanmodning ikke havde (tilvejebragt og) udleveret den ønskede oplysning (...) Jeg er efterfølgende blevet opmærksom på, at det fremgår af Ekstra Bladets artikel ”Prehn om bilags-rod: Aner ikke hvad der skete” af 6. juli 2022, at forhenværende udviklingsminister Rasmus Prehn som svar på et spørgsmål om identiteten på den pågældende middagsgæst har udtalt, at han ‘over for huset [har] sagt, hvem det var’”.

Rasmus Prehn har endnu ikke kommenteret på sagens genåbning.

Anbefalet til dig