BREAKING: Regeringen indkalder til nyt pressemøde i dag

02/11/2020

Christian Granhøj Skouboe

Foto: Shutterstock
Senere i dag vil regeringen fortælle nyt om den aktuelle smittesituation i Danmark.

Mest læste i dag

Sundheds- og Ældreministeriet fortæller mandag middag, at man senere på dagen vil holde pressemøde om den aktuelle corona-situation. Magnus Heunicke - sundheds- og ældreminister - vil stå i spidsen for pressemødet, hvor en hel række direktører fra de danske sundhedsmyndigheder ligeledes vil deltage.  

Omdrejningspunktet vil være den aktuelle smittesituation på den københavnske vestegn, hvor myndighederne kontinuerligt konstaterer høje smittetal. Derfor inviteres der nu til pressemøde. 

Pressemødet vil finde sted i Ishøj Byhave, der ligger mellem Ishøj Svømmehal og Ishøj By Center. 

Lang række deltagere

Pressemødet er lagt på det samme tidspunkt, som Statens Serum Institut normalvis offentliggør dagens aktuelle corona-tal, hvorvidt dagens tal vil spille en rolle på pressemødet omtales ikke i indkaldelsen. 

Derimod har ministeriet medsendt en liste over de myndighedspersoner, der forventes at deltage. Det drejer sig om: 

  • Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke,
  • Borgmester i Ishøj Kommune, Ole Bjørstorp
  • Politidirektør for Vestegnens Politi, Kim Christiansen
  • Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm
  • Direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, Anette Lykke Petri
  • Afdelingschef i Statens Serum Institut Tyra Grove Krause

Pressemødet går i gang klokken 14. 

 

Anbefalet til dig