Søren Brostrøm slog også en tyk streg under, at børnene ikke blev brugt som forsøgskaniner, som flere forældre er begyndt at påtale på de sociale medier.
Ikke et forsøg
Der er krise rundt omkring i de danske hjem. Hvor nogen mener, at det er godt at børnene igen kan komme i skole, så forældrene kan komme på arbejde, og samfundet kan åbne igen. Så er der andre der mener, at myndighederne bruger børnene som forsøgskaniner.
Men sådan hænger det ikke sammen ifølge direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm.
På det seneste pressemøde gjorde han det klart, at genåbningen af vuggestuer, børnehaver, sfo'er og folkeskolen bliver gjort med et sundhedsmæssigt perspektiv, og at det er fuldt forsvarligt.
Ikke et forsøg
Samtidig afværger han, at der bliver lavet forsøg med børnene som første forsøgskaniner.
På pressemødet fortalte han, at myndighederne ikke bruger ikke børn, pædagoger og lærere som forsøgskaniner. Han sagde, at beslutningen er taget ud fra en sundhedsmæssigt forsvarligt vurdering, der vil være starten på en kontrollerede genåbning.
”Mit barn skal ikke være forsøgskanin”
På Facebook er der allerede begyndt at florere borgerforslag og Facebook-grupper fra bekymrede forældre.
Forældrene er bekymrede over at sende deres børn ud i samfundet, da det er børnene der har sværest ved at overholde retningslinjerne, og især hvis man ikke kan hjælpe dem på vej som forælder.
Flere udtrykker også bekymring for at børnene skal møde i skole selvom der er familie der er i risikogruppe.
Børn er ikke små voksne
Søren Brostrøm understreger dog på pressemødet, at børn ikke forventes at være små voksne.
Hos myndighederne er man klar over, at børn er børn og skal have lov til at være det.
Men samtidig skal raske børn have lov at lege med raske børn. Men derimod skal syge børn skal ikke lege med raske børn. De skal blive hjemme, indtil de er raske.
Dog har Sundhedsstyrelsen skrevet i anbefalingerne, at børn der bor sammen med en coronasmittet person, godt kan komme i skole, da Brostrøm godt mener, at det kan forvares, at en syg person er isoleret i samme hjem.
»Det er meget vigtigt at holde fast i, at syge børn og syge voksne ikke skal i daginstitution eller skole. Men ellers vil børn eller voksne, der bor sammen med en syg person, godt kunne tage afsted, ud fra en betragtning om at den syge person isolerer sig i hjemmet. Det kan vi godt forsvare«, siger han.
Hele planen er dog ikke klar endnu, og det blev også slået fast på pressemødet, at man arbejdede efter at gøre ting hurtigt, så alt var måske ikke helt testet igennem.