Siden prins Joachim forrige lørdag blev ramt af en blodprop har det været sparsomt med meldinger fra prinsens nærmest. Tidligere på ugen kunne kongehuset heldigvis fortælle, at prinsen nu er blevet udskrevet fra universitetshospitalet i Toulouse, hvor han er blevet opereret.
Nu sætter grevinde Alexandra for første gang ord på det chok, der ramte hende, da hun hørte at prinsen var blevet ramt af en blodprop. Det fortæller Se & Hør.
"Det hele kom som et stort chok for os," siger grevinden - inden hun fortsætter:
"Da vi jo netop havde afsluttet nogle fantastisk skønne feriedage sammen på Chateau de Cayx i forbindelse med prins Felix's fødselsdag," udtaler grevinde Alexandra gennem sin Helle von Wildenrath Løvgreen, der er grevindens presserådgiver.
Meget lettede
Derfor modtog familien i Danmark også nyheden om, at prins Joachim er blevet udskrevet fra universitetshospitalet i Toulouse og nu befinder sig på Chateau de Cayx med stor glæde.
"Vi er meget lettede over, at Hans Kongelige Højhed. prins Joachim nu er udskrevet fra hospitalet."
Gennem prinsens sygdom har prins Nikolaj og prins Felix løbende været i kontakt med deres far, fortæller grevinde Alexandra.
"Mine sønner har heldigvis løbende været i kontakt med deres far under indlæggelsen. Prinsen ringede selv til dem dagen efter operationen, hvilket betød utroligt meget for dem,"