Bryggen-stjerner forfulgt af uheld

08/12/2022

Thea Andersen

Foto: TV3
Den ene ulykke efter den anden rammer ”Familien fra Bryggen”-parret.

Mest læste i dag

Den 32-årige Stephanie Salvarli, bedre kendt som Geggo, har aldrig lagt skjul på, at hun en dag ønskede at skifte lejelejligheden på Amager ud med et hus. Og det ønske er da også blevet til virkelighed.

I oktober kunne hun og manden Cengiz nemlig afsløre, at de har købt et hus, som de nu er flyttet ind i. Men det har dog ikke været uden besvær, skriver Her og Nu.

"Vi var flyvende, og vi var enige om, at det nok var for godt til at være sandt. Vi fik drømmehuset, og det hele kørte bare for os," fortæller Geggo indledningsvist i det nyeste afsnit af podcasten ‘Helt ærligt’.

Hun bekræfter således, at de er forfulgt af uheld.

"Nu bliver vi så ramt af den ene ulykke efter den anden. Det hele vælter, det er sådan en dominoeffekt. Det er pisse koldt, for pejsen virker ikke, og guldvarmen virker ikke. Så vi har ikke noget varme. Ej, der er et par radiatorer, der virker."

Det er dog ikke kun varmen, den er gal med.

De har også opdaget en fejl på deres bil, og så har Geggo mistet sit dyreste eje, nemlig sin vielsesring.

Anbefalet til dig