I en Facebook-live sammen med psykolog Marie Brixtofte, afslører Bubber en knap så god overraskelse, som han fik sig sidste sommer.
Ved øret havde han en knude der voksede og voksede - og desuden også var sort for enden.
Men faktisk gad Bubber ikke at gå til lægen, det var sidste sommer og midt i corona-tiden. Derfor slog han det han. Men kæresten Signe Rossing pressede ham dog og til sidst overgav han sig og tog til lægen. Det skulle vise sig at være en god beslutning.
Jeg tænkte bare, "ej, jeg gider ikke gå til lægen". Det var midt i alt det her corona. Og så sagde Signe, at jeg skulle gå til lægen. Så gik jeg til lægen, og han sagde "vi tager kræftpakken". Så kigger jeg på ham og siger "kræftpakken?" "Jeg ved ikke, hvad det er," siger han, "men det skal sgu undersøges rigtigt", og så kom jeg på Bispebjerg og så kom jeg på Riget og alt de der steder. Der sagde de, den skulle væk med det samme," fortæller Bubber om forløbet.
Der blev taget en biopsi af knuden og kort efter kom svaret. Da lægen ringede, spurgte han først Bubber om han sad ned og så vidste den 56-årige vært godt, at det ikke var gode nyheder lægen ringede med. Beskeden lød på, at knuden havde ondartet celleforandring og derfor skulle fjernes.
En turbulent tid
Knuden var omtrent på størrelse med en enkrone, beretter Bubber.
Det er ikke første gang at han får fjernet en knude, for et par år tilbage fik han også fjernet en i læben.
Det var dog ikke kun dårlige ting der ramte Bubber sidste år - i april blev han og Signe Rossing nemlig forældre til en lille dreng.
I forvejen har Bubber tre børn med sin ekskone Christina Ibsen Meyer og nu sønnen Alfred på knap et år med Signe.
Det gik heller ikke ubemærket hen, da Bubber annoncerede at han skulle skilles og da det kom frem, at han ventede barn med familiens tidligere barnepige.
I dag er der mere ro på tilværelsen, og familielivet går godt, slår Bubber fast, men han fortæller ærligt, at for et år siden var det hårdt at være et kendt ansigt.
“Det var ikke rart. Jeg synes, at privatliv skal være privatliv, og jeg synes ikke, at det var noget, der kom andre ved (...) Det er sgu ikke det fedeste, når ens snavsede undertøj pludselig hænger i luften til fri skue," lød det sidste år fra Bubber.
Du kan se hele samtalen med Bubber her: