Burger King deler kæmpe nyhed: Nu lancerer de dansk favorit

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den danske klassiker bliver ikke helt, som vi kender den.

Lige nu læser andre også

Burger King er så småt ved at have lagt sin plantebaserede periode bag sig.

Burger King, der ligger på Rådhuspladsen i København, indførte nemlig den 15. marts, at det kun ville være muligt at få plantebaserede burgere i netop denne Burger King.

Men nu lancerer Burger King et nyt produkt, som mange danskere helt sikkert vil klappe i hænderne over.

Ekstra Bladet gjorde nemlig en yderst spektakulær opdagelse tirsdag eftermiddag, da de spottede lanceringen af et nyt produkt på Vesterbrogade i København, der ligger blot 200 meter fra Rådhuspladsens restaurant.

Ude foran butikken på Vesterbrogade blev der nemlig spottet et skilt, hvorpå der stod: ‘BØFSANDWICH 20 KR. LIMITED EDITION’.

Bøfsandwichen var ikke til salg i restauranten på Rådhuspladsens restaurant, og det vides ikke, om den bliver en fast del af menukortet eller ej.

Selve burgeren har samme størrelse som en cheeseburger, og den består af en bøf, syltede agurker, løg, ristede løg, sennep, ketchup og remoulade.

Burgeren er altså ikke helt, som danskerne kender en klassisk bøfsandwich, da Burger Kings burger mangler en meget central del af den elskede klassiker.

Nemlig den brune sovs.

Burger King har oplyst til Ekstra Bladet, at de tester den nye burger, der i øvrigt koster 20 kroner, i fem forskellige butikker. 

Om burgeren bliver en fast del af Burger Kings menukort kommer til at afhænge af, hvor gode tal den præsterer.

Anbefalet til dig