Burger King har nu delt en stor nyhed, som helt sikkert vil glæde et hav af danskere.
En dansk klassiker har nemlig fundet vej til menukortet, og den vil være at finde på samtlige af landets restauranter, hvorfor der ikke er nogen, der bliver snydt.
En ny mundvandsdrivende lancering af Cocio på Burger Kings menu er godt nyt for alle danskere, der elsker den gastronomiske klassiker: Bøfsandwich med Cocio!
Det skriver kæden i en pressemeddelelse, som Nyheder24.dk har modtaget på mail.
"Vi er rigtig glade for vores nye lancering af Cocio. Bøfsandwichen med remoulade er en dansk klassiker, som allerede er blevet taget godt imod af vores gæster, og vi er sikre på, at en iskold Cocio på siden kan toppe smagsoplevelsen. Vi glæder os til at servere den ikoniske duo til danskerne,” siger Marcus Voldum, kommunikationsansvarlig hos Burger King Danmark.
Burger King har netop lanceret deres Bøfsandwich XL, som er deres take på et historisk møde mellem amerikansk fastfood og en dansk favorit – og nu kan oplevelsen fuldendes med en iskold Cocio.
Historiske brands mødes på ny
Både Cocio og Burger King blev grundlagt tilbage i 1950’erne, og begge brands har siden markeret sig som ikoner i hver deres kategorier. Og nu godt 70 år efter mødes de for første gang på Burger Kings menu i Danmark.
Men hvad er egentlig historien og hemmeligheden bag den berømte og berygtede kombination af saftig bøfsandwich og kold chokolademælk? Ifølge Burger King er kombinationen velkendt og stammer fra USA.
“I USA har man siden 1950'erne haft tradition for at drikke milkshake til sin burger. Den kolde og søde slurk tilfredsstiller den søde tand og renser ganen, så den er klar til næste bid. I vores bøfsandwich får man både salte, skarpe og syrlige smagsindtryk, og her afrunder en Cocio som bekendt smagen helt perfekt," afslutter Marcus Voldum.
Fakta
Cocio og Bøfsandwich XL er nu en fast del af menukortet og tilbydes på alle landets restauranter.
Cocio kommer i dåser af 250 ml. Der er mulighed for at købe Cocio separat eller erstatte sin sodavand med Cocio i alle måltider uden merpris.