Det voldsomme sammenstød kostede to mænd livet
Lige nu læser andre
To mænd mistede livet onsdag morgen, da to busser kolliderede frontalt på Landevejen nær Hornslet nord for Aarhus. Ulykken skete på et tidspunkt, hvor vejene ikke var saltet, og temperaturen var styrtdykket. Det fortæller B.T.
Ifølge oplysninger fra Syddjurs Kommune var der ikke foretaget saltning af strækningen forud for ulykken.
Pludselig vejrskifte
Prognoserne havde nemlig forudset plusgrader, og derfor blev vinterberedskabet ikke aktiveret i tide. Men mellem klokken 08.20 og 08.40 faldt temperaturen brat til under frysepunktet.
Kommunens chef for teknik og miljø, Sanne Attermann, forklarer:
“Vintertjenesten kontaktede Vejdirektoratet for at få bekræftet temperaturfaldet, hvilket de også målte.”
Læs også
Først klokken 09.19 blev der sat gang i glatførebekæmpelse fra kommunens side. Men 12 minutter senere, klokken 09.31, var vintervagten endnu ikke nået til ulykkesstedet mellem Eskerod og Rodskov, hvor de to busser stødte sammen.
Politiet undersøger glatføre som mulig årsag
Politiet i Østjylland er fortsat i gang med at klarlægge de præcise omstændigheder, men bekræfter, at glatføre er en del af efterforskningen.
Ifølge politiinspektør Brian Voss Olsen undersøges det nøje, om det isglatte føre kan have været en udløsende faktor.
De to omkomne var mænd på 32 og 52 år. Yderligere otte personer, herunder begge chauffører, blev kørt til hospitalet. Heldigvis meldes alle uden for livsfare.