Byrådskandidat løj om indbrud: Glemte en vigtig detalje

Af: Mie M.B

|

26/02/2025

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den tidligere byrådskandidat forsøgte at få over 400.000 kroner ud i forsikringspenge

Lige nu læser andre også

En tidligere byrådskandidat fra Faxe Kommune er blevet idømt seks måneders betinget fængsel og samfundstjeneste efter at have opdigtet et hjemmerøveri i et forsøg på at svindle sit forsikringsselskab. Det skriver TV2 Øst.

Falsk anmeldelse og forsikringssvindel

Den 43-årige mand anmeldte den 31. maj 2021 et voldsomt hjemmerøveri, hvor han hævdede, at tre maskerede mænd havde trængt ind i hans hjem midt om natten, stukket ham i brystet og sprøjtet peberspray på ham, før de gennemsøgte huset for værdier.

Anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi afslørede dog, at anmeldelsen var opdigtet. Overvågningsbilleder fra naboens kamera viste ingen tegn på aktivitet ved boligen i det pågældende tidsrum.

Den falske anmeldelse var et forsøg på at svindle et forsikringsselskab for næsten 420.000 kroner. I retten blev han fundet skyldig i falsk anmeldelse, forsikringssvindel og ulovlig våbenbesiddelse, da politiet under ransagning af hans hjem fandt en totenschlæger og tre flasker tåregas.

Mildere straf end anklageren ønskede

Retten i Næstved afsagde tirsdag dom i sagen. Anklagemyndigheden havde krævet otte måneders ubetinget fængsel, men retten valgte en mildere straf på seks måneders betinget fængsel kombineret med samfundstjeneste.

Forsvarsadvokat Anders Trøck-Kronberg har oplyst, at hans klient overvejer, om han vil anke dommen.

Stor opmærksomhed og falsk efterlysning

Sagen fik i 2021 stor medieomtale, da politiet udsendte en pressemeddelelse med en efterlysning af gerningsmændene, der blev beskrevet som mellem 20 og 40 år og mørke i huden.

Efterforskningen afslørede dog, at manden selv havde påført sine skader for at få anmeldelsen til at fremstå troværdig.

Da sagen har trukket ud i over tre år, har retten besluttet, at statskassen dækker sagens omkostninger.

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Ville ikke være med: Dette nægtede Puk Elgård at gøre i Go' Morgen Danmark I syv år var Puk Elgård vært på Go' Morgen Danmark - og undervejs var det særligt én udfordring, som hun svarede klart nej til.

Anbefalet til dig