Cana Buttenschøn med stor nyhed: "Der er forresten sket noget"

Nyheder
Foto: Pressefoto
Nu deler Cana Butenschøn en stor nyhed.

Lige nu læser andre også

For omkring tre måneder siden, kunne Cana Buttenschøn afsløre at kæresten Simon Thrane havde friet. Svaret fra Cana var naturligvis ja - og nu viser det sig, at begge nu har sagt det store ja til hinanden. De er nemlig blevet gift. 

Det fortæller hun på sin Instagram-profil, hvor hun skriver: 

"Nåmen øhm, der er forresten sket noget jeg slet ikke har fået fortalt herinde. Simon og jeg er blevet gift!," skriver hun til et billede af sin hånd med nu to ringe på fingeren.

        View this post on Instagram                      

A post shared by Cana Buttenschøn (@canabuttenschon)

I søndags blev deres tre måneder gamle datter navngivet. Hun fik navnet Titte og det er også til navngivningen at parret sagde ja til hinanden. Det afslører Simon på sin Instagram-profil:

"I søndags, til Tittes navngivning, havde vi en lille overraskelse. Cana Buttenschøn og jeg sagde ja til hinanden," skriver Simon til et billede af det nygifte par. 

"En hård start" 

Da parrets datter Titte kom til verden, blev det langt fra den start på barslen, som Cana Buttenschøn havde håbet. 

Under fødslen blev det nemlig opdaget, at hun havde kræft og derfor blev den første tid alt andet end som forventet.

Alt dette har hun delt med sine 81.000 følgere på Instagram, hvor hun delte den triste nyhed. 

"Aldrig i min vildeste fantasi havde jeg troet, at jeg skulle sidde og lave den her video lige nu eller nogensinde, men sagen er den, at jeg har noget, jeg gerne vil dele med jer," lød det fra Cana i en video på det sociale medie. 

Knuden var kræft og derfor måtte hun også straks i behandling. 

I august kunne Cana Buttenschøn dele, at hun nu var færdigbehandlet - men at der nu skulle være tid til at komme sig. 

"Jeg er glad, men langt fra ovenpå. For sådan et forløb er selvfølgelig ikke gratis, hverken fysisk eller psykisk, men jeg føler mig stærk i min overbevisning om, at jeg nok skal klare de udfordringer der venter mig forude, for jeg er slet, slet ikke færdig med alt det jeg kan, skal og vil," lød det. 

KLIK HER for at læse flere nyheder fra ind- og udland. 

 

 

Anbefalet til dig