Cecilie Hother med klar udmelding: Nu er det slut

Af: Ida Hansson

|

24/02/2022

Nyheder
Foto: Klaus Bo Christensen/Ritzau Scanpix
Nu er det slut for vejrværten, Cecilie Hother.

Lige nu læser andre også

Nu er det slut med at se den storsmilende vejrvært præsentere vejret på TV2.

Det skriver Cecilie Hother i et opslag på sin Instagram-profil.

"Så kaster jeg mig ud i freelancelivet," sådan indleder den 43-årige vejrvært og fortsætter:

"Jeg har sagt min faste stilling op på TV2vejret. Så nu er det spændende hvilke programmer der – byder sig i fremtiden.
Det har været mange fantastiske år på TV2 VEJRET, og jobbet er stadig fantastisk. Derfor kan det også være at i stadig kommer til at se mig på vejret i ny og næ, idet jeg har sagt at jeg meget gerne vil afløse ved sygdom, ferier mv. Jeg elsker jo at tale om vejret og naturen.
Jeg har sidste dag i maj, så jeg vil nyde den sidste tid som fast vært på TV2 Vejret. Fremtiden byder på en masse spændende opgaver, men mest af alt glæder jeg mig til at kunne putte mine børn om aftenen!!"

Cecilie Hother blev mor for første gang i 2016, og i 2020 kom der en mere til flokken. 

"Jeg vil kaste en masse energi i mit lille smykkefirma Gaia, vores lysserøde dødsbo i Frankrig, lave flere og bruge mere tid på investeringer, og arbejde videre med SoMe manifestet og #noknu, for at forbedre den gode tone på de sociale medier og mindske digital mobning…..og så er der alt det som opstår hen ad vejen. Det er jo en floskel, men når en dør lukkes, så åbnes der en million nye. Og som bekendt så lever jeg jo meget efter devisen: “Drøm mindre - gør mere”.

Sådan skriver hun i opslaget, som har fået mere end 1.000 likes og en utrolig masse kommentarer. 

På sin Instagram-profil har Cecilie Hother altid delt ud af både sit privatliv og arbejdsliv. Hun delte blandt andet en sørgelig nyhed, da hun den 2. marts 2019 fødte en lille søn, Karl, som desværre var død ved fødslen. 

Nu ser det dog ud til, at Cecilie Hother har mange spændende ting at se frem til. Vi ønsker hende held og lykke fremover.

 

Anbefalet til dig