Cecilie Hother ramt af sæbeøje efter uheld med datteren

Nyheder
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Den kendte tv-vært har pådraget sig et sæbeøje efter et uheld med sin datter Ellinor.

Lige nu læser andre også

43-årige Cecilie Hother vendte i går hjem fra arbejde til en datter, der var fyldt til randen med energi og glæde.

Det medførte, at hendes datter Ellinor i et energisk hop stødte sammen med hende, mens hun stod over hende, fordi hun hjalp datteren med hendes flyverdragt.

Ikke nok med, at det gjorde ondt, så har den kendte tv-vært også pådraget sig et sæbeøje. Det afslører Cecilie Hother i et opslag på sin profil på Instagram.

"Da jeg kom hjem igår fra arbejde var der fuld energi og glæde. Det resulterede i at Ellinor hoppede op i mit øje, mens jeg stod over hende og hjalp med flyverdragten. Voila: et stk smukt hævet sæbeøje," skriver hun.

Heldigvis var hendes datter klar til at hjælpe og agere sygeplejerske, efter deres lille uheld, der altså resulterede i et blåt øje til den 43-årige tv-vært.

"Ellinor var dog den bedste sygeplejerske. - der blev pustet (leverpostejsånde) - der blev kysset (så sødt - men shit det gjorde ondt.) - jeg fik plaster på (endnu mere sødt men smertefuldt)," skriver Cecilie Hother.

Opslaget fra Cecilie Hother kommer i kølvandet på et opslag fra Sofie Linde, hvilket tv-værten selv lægger op til kan have været årsagen til, at hun valgte at dele historien om det lille uheld.

Foto: Instagram

Sofie Linde delte for nylig et opslag på Instagram, hvori hun skrev, at hun var faldet i søvn på sofaen, hvilket hendes datter havde udnyttet til at klippe i hendes pandehår, så de kunne ligne hinanden.

"Sofie Linde fik pandehår, jeg fik sæbeøje. Livet med børn er sjovt," skriver Cecilie Hother.

Til slut skriver Cecilie Hother, at hun skal være på skærmen i de kommende to dage. Derfor må det næsten forventes, at hun kommer til at sidde en kende længere i makeup-stolen de næste par dage.

Anbefalet til dig