Charlotte chokeret over besked fra Nordea: "Jeg er ærlig talt meget i tvivl"

Nyheder
Foto: Karolis Kavolelis / Shutterstock.com
Foto: Karolis Kavolelis / Shutterstock.com
Flere kunder har modtaget beskeden.

Lige nu læser andre også

Charlotte Holmskov troede knap sine egne øjne, da hun tirsdag åbnede en mail fra sin bank, Nordea.

Med et klik stod hun pludselig med udsigt til næsten 12.000 kroner, der helt uden drama ville rulle tilbage på hendes konto.

En dejlig overraskelse, men noget føltes alligevel ikke helt rigtigt.

Sådan skriver B.T.

Stor tvivl

I mailen var der nemlig én særlig sætning, der fik Charlotte til at rynke panden.

Nordea skrev, at de havde gået betalingshistorikken igennem så langt tilbage, som vi har data tilgængelig.

Netop den sætning har givet anledning til mere forvirring end klarhed hos den 54-årige kunde.

"Jeg har været kunde i Nordea 26 år, og jeg er ærlig talt meget i tvivl, om der har været opkrævet fejlagtige gebyrer i alle mine år i banken, eller om der er tale om kortere tid, fordi der er en grænse for, hvor langt tilbage data er tilgængelig," udtaler Charlotte Holmskov.

Ikke den eneste

Charlotte er ikke alene om at klø sig i håret over bankens kryptiske formulering.

Hendes storesøster, Kirsten Bach, har fået nøjagtig samme besked fra Nordea - blot med den detalje, at hun kan se frem til lidt flere penge.

"Jeg synes, det er meget underligt, at vi ikke får oplyst, hvor langt tilbage det er blevet undersøgt, og om der er opkrævet gebyrer," fortæller hun.

Nordea oplyser til B.T., at de har undersøgt kundernes konti helt tilbage til 2010.

Det vil sige, at fejlagtige gebyrer fra de seneste cirka 15 år er medtaget. Banken lover dog også, at de vil kompensere kunder for fejl, som er endnu ældre, hvis data kan findes.

Anbefalet til dig