Chok: ALDI lukker alle butikker i Danmark

I en pressemeddelelse har Aldi bekræftet, at de lukker samtlige butikker i Danmark.

Mest læste i dag

Den tyske discountgigant Aldi trækker sig ud af Danmark. Norske Rema 1000 overtager dog 114 af Aldis 188 danske butikker.

Det skriver selskabet i en pressemeddelelse ifølge TV 2.

Aldi åbnede sin første butik i Danmark i 1977 og var dermed den første discountkæde i Danmark. Siden da er 187 butikker kommet til over hele landet.

Aldi har omkring 2.800 ansatte i Danmark, hvilket giver cirka 14 ansatte pr. butik.

Den danske gren af den tyske dagligvarekoncern har kæmpet med underskud i mange år og fik sidste år et minus på 393 mio. kroner.

Om det er årsagen til at man nu helt trækker sig fra det danske marked, vides endnu ikke.

Det vides heller ikke hvilke af de 114 butikker, som Rema 1000 kommer til at overtage fra Aldi.

Der er ikke nogen melding om, hvornår Aldi forventer at være ude af Danmark.

Anbefalet til dig