Chok: Fremmed vil bryde ældre kvindes bildør op - mens hun er i bilen

Nyheder
Kvinden ventede natten til mandag på en parkeringsplads. Foto: Kim Matthai Leland
Kvinden havde lige sat en veninde af, da hun fik sig noget af et chok på parkeringspladsen.

Lige nu læser andre også

Fremmed mand forsøgte at bryde kvindes bildør op

En 59-årig kvinde fik sig natten til mandag kl. 01.37 en slem forskrækkelse, da hun sad i sin bil på en parkeringsplads ved Rosenhøj Allé i Viby efter at have sat en veninde af. Det fortæller Østjyllands Politi mandag i døgnrapporten. 

Kvinden forklarede, at hun sad alene i bilen og talte i telefon, da en ukendt mand kom og sparkede på døren ved siden af førersiden, rev fat i håndtaget og forsøgte at åbne den og til sidst fik døren åbnet og bankede den frem mod kølerhjelmen.

Klædt helt i sort

Manden løb herefter fra stedet uden at sige noget. Politiet vil imidlertid fortsat gerne have fat i ham, så de kan få en snak med ham, der forhåbentligt kan klarlægge, hvad der skete natten til mandag.

Han beskrives som:

  • 20-25 år
  • 175 cm
  • Kraftig kropsbygning
  • Brun hud, mellemøstlig af udseende
  • Sort hættetrøje, sorte bukser og sorte sko

Ved du noget? Østjyllands Politi hører gerne fra vidner til episoden eller andre med oplysninger om manden på tlf. 114.

 

Anbefalet til dig