Foredragsholder og tv-vært Line Baun Danielsen fik sig noget af et chok, da hun i slutningen af oktober fandt en knude i sit bryst.
Den populære vært var på vej i seng, da hun mærkede noget, som ikke burde være der. Det fortæller Line Baun Danielsen på sin blog. Derpå fulgte et stressen og ængsteligt forløb, hvor Baun Danielsen kom i kontakt med landets sundhedsvæsen.
Nu fortæller hun dog, at knuden er blevet undersøgt og hun har fået svar fra sin læge.
Har været rædselsfuldt
Hun fortæller ærligt, at de seks dages ventetid, som hun måtte igennem, har været en svær tid.
"Jeg er lettet. Jeg er glad. Jeg er taknemmelig. I dag har jeg fået verdens bedste besked," skriver Line Baun Danielsen, inden hun tilføjer:
"Knuden i mit bryst, som jeg skrev om her forleden, var godartet. Aldrig har 6 dage føltes så langt i mit liv."
"At min egen nervøsitet var så massiv, har overrasket mig. Ventetiden har været rædselsfuld, også selvom jeg forsøgte at være positiv. Og lige præcis det, har mange af jer skrevet om. Ventetiden. I dag er jeg lettet, men jeg føler mig udmattet, som havde jeg løbet en marathon."
"Det er virkelig det store følelsesregister, man når at komme igennem. Man får tænkt en masse tanker. Og kroppen kommer i en ubehagelig stresstilstand, som er svær at styre, skriver tv-værten, der altså nu kan ånde lettet op."