Chris kaldte coronavirus for "bullshit": Det fortryder han nu

28/09/2020

Christian Granhøj Skouboe

Chris fortæller råt for usødet, hvordan coronavirus føles. Foto: Youtube.com
Ung, rask og frisk. Chris troede, han var usårlig, så ramte coronavirussen.

Mest læste i dag

En 29-årige britisk mand troede, at han var uovervindelig. Det gør han dog ikke længere. Det fortæller Chris Grailey i en video-besked, der har taget nettet med storm. Briten Grailey trodsede coronavirussen og bookede sig i år en ferie i Spanien. Både England og Spanien har været hårdt ramt af virussen, men den unge mand mente - med hans egne ord - at coronavirus var en omgang "bullshit", derfor havde han heller ingen betænkeligheder, da dagen oprandt og han skulle afsted på årets charterferie. Han blev dog klogere. 

Det fortæller mediet Metro

Til dagligt er Grailey sund og rask. Den 29-årige lider ifølge ham selv ikke af nogle kroniske sygdomme. Han lever desuden et aktivt liv, hvor han varetager et job som salgschef. Han indrømmer selv, at han ikke tog coronavirussen alvorlig under første bølge. Selvom netop denne skyllede ind over England og byen Manchester, hvor Grailey bor, med stor styrke. Nu er han dog blevet klogere, derfor forsøger han at få de unge mennesker i tale, som har afskrevet virussen. Chris Graileys håber er, at de vil begynde at tage coronaen alvorligt. 

Tvivler på, han overlever

I videoen fortæller en svækket Chris Grailey om, hvordan han har fortrudt sin første holdning til coronavirussen.

"Jeg blev smittet på Tenerife. Jeg tænker, jeg var uovervindelig, så jeg var ikke iført en maske. Nu betaler jeg prisen. Selvom jeg ikke har nogen underliggende helbredsmæssige problemer. Jeg vil ikke have at andre laver  samme fejl som mig," fortæller Chris Grailey, inden han uddyber: 

"Nu er jeg på intensive og venter på at endnu mere behandling. Jeg ved ikke, om jeg kommer ud på den anden side. Så jeg håber virkeligt, at I alle tager denne besked seriøst, fordi det (at blive smittet med coronavirus, red.) kan ske for os alle, så pas på jer selv," siger en tydeligt ramt Chris Grailey. 

"Grunden til, at jeg viser dit dette er, fordi jeg var den første til at kalde coronavirus for bullshit og sige "f*ck" det, vi er unge. Vi bliver ikke smittet, det er kun en influenza og en sammensværelse. Det var forkerte," siger Chris Grailey, inden han afslutter: "Dette er VIRKELIGT. Det er virkeligt, og den dræber dig," lyder Chris Graileys besked til de unge, der tror de er usårlige. 

29-årige Chris. Foto: Youtube.com

 

 

 

 

Anbefalet til dig