Christiane Schaumburg-Müller i stor sorg: Har mistet sit barn

Nyheder
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Tv-værten Christiane Schaumburg-Müller har mistet sit barn.

Lige nu læser andre også

Christiane Schaumburg-Müller og hendes forlovede, Daniel Åxman, er blevet ramt af en stor sorg.

Parret har nemlig mistet deres ufødte barn, som Christiane var gravid med i 21. uge.

Det har den 40-årige tv-vært og iværksætter selv afsløret i et opslag, hun har delt på det sociale medie Instagram lørdag formiddag.

I opslaget på det sociale medie beskriver hun, at det har ramt hende hårdt, at hun har måtte sige farvel til sit ufødte barn.

"I 21 uger bar jeg dig i maven - ventede så ængsteligt på at få dig i mine arme. Du blev til i kærlighedens tegn og fra dag et af graviditeten har vi elsket dig og ventet på dig med længsel. Halvvejs blev dit stoppested og i torsdag fødte jeg dig - den fineste dreng. Du er en stjerne på himlen nu. Smukkeste du," skriver hun på Instagram.

Christiane Schaumburg-Müller afslører også, at hun og Daniel Åxman har valgt at navngive det ufødte barn Columbus. Hertil skriver hun, at det har efterladt hende i et følelsesmæssigt hul, og at hun føler kaos i sin krop.

"Sorg tynger vores hjerter og lige nu prøver jeg at navigerer i det følelsesmæssige hul og kaos i min krop. Smerten og sårbarheden er en konstant. Heldigvis er vores anker vores tre elskede sammenbragte børn og vores stærke kærlighed til livet og hinanden," lyder det.

Hun slår dog også fast, at hun og Daniel Åxman ikke har opgivet drømmen om at forøge deres lille familie. Men lige nu vil fokus være at finde styrke til at kæmpe for det.

"Drømmen om en fremtidig familieforøgelse er ikke slut - og lige nu skal der fokuseres på det smukke vi har for at kunne komme tilbage og finde styrken til at kæmpe for det, vi så højt ønsker," skriver Christiane.

Til slut sender hun også en stor tak til dem, der har været der for hende, og har vist hende støtte og omsorg.

"Tak til vores familie og venner for al den fantastiske støtte og omsorg i har givet os og stadig gir. Betyder alverden i denne svære tid," skriver hun, og fortsætter:

"Og tak til Herlev hospital (Helle, Elif, Benedicte, Nina, Olav (Riget) og Malene)) for fantastisk omsorg, diskretion, overskud og professionalisme."

Foto: Instagram

Christiane Schaumburg-Müller er i forvejen mor til sønnen, som hun fik med rapperen L.O.C. i 2016. Daniel Åxman har to døtre fra et tidligere forhold.

Anbefalet til dig