Christopher måtte bide i det sure æble: Så mange penge drejer det sig om

Af: Lucas Andreas

|

13/11/2024

Nyheder
Foto: PR / Warner Music
Foto: PR / Warner Music
Det gik ikke helt, som Christopher kunne have ønsket.

Lige nu læser andre også

Selv den bedste købmand må nogle gange bide i det sure æble og sænke prisen på den vare, de vil sælge.

Det måtte popsangeren Christopher erkende, da han efter flere forsøg endelig har fået solgt sin lejlighed på Christianshavn.

Den 76 kvadratmeter store bolig blev oprindeligt sat til salg sidste år for 6.995.000 kroner, men efter måneder uden held blev salget stillet i bero i februar i år.

For nyligt besluttede Christopher at give salget endnu en chance og sænkede i den forbindelse prisen med hele 700.000 kroner til 6.295.000 kroner.

Alligevel måtte han ifølge Tinglysningen til sidst acceptere en salgspris på 6.150.000 kroner.

Det skriver SE og HØR.

Selvom prisen blev lavere end først håbet, står han dog stadig med en fortjeneste, idet han i sin tid købte lejligheden for 4.600.000 kroner og nu kan tage 1.550.000 kroner med sig videre, hvis man udelukkende kigger på køb- og salgspris.

Det er dog ikke, fordi sangeren mangler tag over hovedet.

Efter at have solgt deres rækkehus på Christianshavn købte parret en stor villa i Hellerup for 16,5 millioner kroner og har siden renoveret ejendommen omfattende.

For at undgå at bo midt i byggerodet købte parret desuden en lejlighed på Papirøen til 11,5 millioner kroner, og derudover ejer de også et sommerhus i Odsherred, som de i 2022 købte for 3,2 millioner kroner.

Anbefalet til dig