Coca-Cola med stor nyhed: Sælges nu i danske butikker

Nyheder
Foto: Shutterstock
Nu kommer Coca-Cola med et vigtigt budskab.

Lige nu læser andre også

I generationer har diversitet og inklusion været kerneværdier bag Coca-Cola. Derfor er Coca-Cola en af de officielle globale hovedsponsorer bag WorldPride 2021, det ikoniske LGBTI+-event, der i år afholdes i København og Malmø 12. - 22. august. Under WorldPride vil man i udvalgte butikker kunne finde en Coca-Cola ”Love Can” – en kærlighedsdåse, der støtter budskabet om kærlighed og tolerance.

Coca-Cola er stolt over at støtte diversitet og inklusion som en af de globale hovedsponsorer bag WorldPride 2021, der finder sted 12. – 22. august i København og Malmø. Det ikoniske event bliver det største LGBTI+- og menneskerettighedsevent i 2021 i København nogensinde, da det kombinerer WorldPride og EuroGames 2021, under navnet Copenhagen 2021. Det er Copenhagen Pride, den største og mest kendte mangfoldighedsfestival i Danmark, der er vært for det traditionsrige event. Coca-Cola deltager for tredje gang i Danmark.

Det skriver Coca-Cola i en pressemeddelelse.

“Coca-Cola har i generationer arbejdet målrettet for lighed, frihed, tolerance og respekt, hvilket må og skal være alternativet til pessimisme, diskrimination og had,” siger Annette Spanggaard, Head of Corporate Affairs, Communications & CSR hos Coca-Cola Danmark.

Under WorldPride 2021 forstærker Coca-Cola sit budskab om kærlighed og tolerance gennem en Love-can, der er at finde i udvalte convenience butikker under Pride.

Det siges, at kærlighed kan flytte bjerge. Coca-Cola tror derfor også, at kærlighed kan fremme tolerance. Budskabet har Coca-Cola designet på en limited edition dåse, ”Love Can”, der sælges i august i et udvalg af convenience butikker, f.eks. 7-Eleven, i Danmark.

På den særlige kærlighedsdåse er LOVE skrevet i den verdensberømte Coca-Cola font og afslører en regnbue i et af to hjerter i O’et og V’et i LOVE. Det er første gang nogensinde, Coca-Cola bruger sin ikoniske og berømte skrifttype til at skrive andet end eget logo. ”Love & Art kan også flytte holdninger,” udtaler Annette Spanggaard.

Foto: PR - Coca Cola 

#YouAreIncluded

Temaet for Copenhagen 2021, WorldPride og EuroGames er #YouAreIncluded.

”Hashtagget dækker over køn, race, religion, udseende, økonomisk status, nationalitet, flygtningestatus, helbred, HIV-status – og andre identificerende kendetegn. YouAreIncluded er centralt for vores arbejde mod enhver form for diskrimination,” udtaler Benjamin Hansen, Executive Managing Director for Copenhagen 2021.

Rådhuspladsen, i denne forbindelse omdøbt til WorldPride Square, bliver hovedscene for et overflødighedshorn af aktiviteter, der sætter en agenda for menneskerettigheder. LGBTI+- organisationer såvel som NGO’er vil være til stede for at skabe dialog og forståelse. Besøgende kan se frem til taler, udstillinger, sceneoptræden og overdragelse af stafetten til næste års WorldPride-vært.

Lørdag den 21. august afholdes en række mindre WorldPride-marcher, der erstatter den ikoniske og farverige traditionelle parade, grundet COVID-19 restriktioner. Alle marcher ender i Fælledparken og sætter et farverigt punktum for WorldPride 2021. 

Coca‑Cola blev grundlagt i 1886 i Atlanta og nydes i dag i mere end 200 lande. I 1936 tappede Wiibroes Bryggeri i Helsingør den første Coca‑Cola i Danmark. Siden da har Coca-Cola været fast forankret og produceret i Danmark, hvor populære brands som b.la. Coca-Cola, Fanta, Sprite, FuzeTea, Ramlösa og Kildevæld udgør en del af den populære portefølje. Coca-Cola har en vision om at forbedre menneskers liv, samfund og miljø ved kontinuerligt at arbejde med b.la. bæredygtighed og klimabeskyttelse, katastrofehjælp, arbejdsforhold, kvinderettigheder samt diversitet og inklusion.

 

Anbefalet til dig