Den ikoniske danske kakaomælksproducent, Cocio, er kendt for at levere den cremede kakaomælk, som mange danskere elsker. Men bag den glatte facade på flasken med det velkendte gule og røde logo gemmer der sig et mindre vellykket besøg fra Fødevarstyrelsen på fabrikken i Esbjerg, hvor det populære produkt bliver fremstillet.
Det skriver Ekstra Bladet.
Et kontrolbesøg fra Fødevarestyrelsen afslørede nemlig, at tingene ikke helt gik som smurt. Grundet en defekt i noget af maskineriet, blev kakaorester sprøjtet ukontrolleret rundt i produktionsområdet, og nogle af dem fandt endda vej til åbne flasker.
Ifølge Cocio selv skyldtes uheldet en midlertidig løsning på et problem med skumdannelse. Den defekte blæseenhed skulle afhjælpe problemet, men endte i stedet med at sprede rester over det hele.
"Vi har været i tæt dialog med fødevaremyndighederne, og fejlen er blevet udbedret," udtaler Jonas Barfoed, global presseansvarlig hos Arla Foods, som ejer Cocio.
Derudover bemærkede kontrollørerne også, at der dryppede kondens fra overliggende rør ned på udstyr som plastskovle og børster, som bruges til at veje ingredienserne af med.
Heldigvis forsikrer Cocio om, at der ingen fare er for forbrugerne, så der er heldigvis ingen grund til at skynde sig at tømme køleskabet for Cocio.
“Der er ingen risiko i forhold til fødevaresikkerheden på mejeriet og derfor heller ingen grund til at returnere eller bortkaste købte Cocio-produkter,” uddyber Jonas Barfoed.
Det hele endte med en bøde på 20.000 kroner og en sur smiley.