Nyheder24.dk
Forside Nyheder Coop lancerer ny kampagne: Gælder de kommende uger

Coop lancerer ny kampagne: Gælder de kommende uger

Coop
Shutterstock

En ny – og ganske omfattende – kampagne har set dagens lys.

Lige nu læser andre

”Det kræver lidt mere at være vare i Coop.”

Det er overskriften for den hidtil mest omfattende kampagne for Coops største eget varemærke, der hedder Coop, som omfatter cirka 3000 forskellige varer i de fleste kategorier.

Fra i dag og i de kommende uger kan man møde budskabet på plakater i byer over hele landet, på TV, i dagblade, sociale medier mv.

”Med kampagnen vil vi gerne pege på det, der er en central del af Coops DNA, nemlig at vi på mange varer gør os ekstra umage på kundernes vegne, så de får kvalitet for pengene, når de køber Coops egne varemærker,” siger Heidi Kessler, der er senior marketingchef i Coop.

Kampagnen, der er udarbejdet sammen med Republica, viser med eksempler, nogle af de kvaliteter, der er ved varer, der bærer Coop-navnet.

Læs også

Det gælder konservesdåserne, hvor dåserne i Coops eget mærke er uden hormonforstyrrende bisphenoler. Ja, faktisk er det 10 år siden, at Coop indførte et forbud. Ikke fordi vi skulle, men fordi det var rigtigt.

Først fra i år og med implementering helt ind i 2026 er EU’s forbud mod Bisphenol A og andre farlige Bisphenoler trådt i kraft.

Et andet eksempel er PFAS-frie stegepander, hvor Coop også var først. Og et tredje er det Coop hakkede kød, der som det første blev emballeret i flowpack (en tynd pose i stedet for en tyk bakke), så der bliver sparet store mængder plast-emballage.

”Vores kommunikation kommer til at følge den linje, som vi har lagt med denne kampagne: Den kommer til at tydeliggøre de områder, hvor Coop er en særlig virksomhed, der hvor vi adskiller os fra konkurrenterne, f.eks. som her ved at have varemærker, man kun kan få hos os,” siger Heidi Kessler.

Udover Coop-mærket er de største af Coops egne varemærker Änglamark, Irma og Cirkel Kaffe. Den aktuelle kampagne er koncentreret alene om Coop-serien.

Ads by MGDK