Coop lukker 60-70 butikker: Nye Netto-butikker kan være på vej

Af: Lucas Andreas

|

27/06/2024

Salling Group ser muligheder for, at nogle af butikkerne kan indgå i Netto kæden.

Lige nu læser andre også

Det ville være synd at sige, at Coop havde et godt 2023.

Med et samlet driftsresultat på -761 mio. kr. mod -1.034 mio. kr. i 2022 blev 2023 endnu et skuffende år for koncernen.

Alt imens Coop kæmper med store millionunderskud, er det en helt anden snak om Salling Group, der kunne præsentere et flot overskud på hele 1,6 milliarder.

Efter konkurrencemyndighederne har godkendt, at OK bliver medejer af Coop Danmark med en ejerandel på 50 procent, annoncerede Coops ledelse og topchef Thor Skov Jørgensen med det samme omfattende ændringer internt i organisationen.

Det skriver bladet dagligvarehandlen.

Ifølge Børsen planlægger Coop at afskedige omkring 200 administrative medarbejdere og lukke mellem 60 og 70 butikker, primært de nuværende 365discount-butikker.

Salling Group spøger i kulissen

Derudover er der forlydender om, at konkurrenten Salling Group viser interesse for at overtage en del af disse butikker og integrere dem i Netto-kæden.

Der skulle efter sigende være tale om et tocifret antal butikker

En anden mulig opkøber til butikkerne kunne være den tredje mastodont på markedet, Rema 1000, som tidligere har opkøbt 113 Aldi-butikker.

Bladet kontaktede kommunikationschefen i Rema 1000 Jonas Schrøder, der dog ikke kan give konkret svar om, det bliver aktuelt med opkøb af butikkerne.

"Men vi er altid klar på gode beliggenheder til vores butikker. Det er en del af vores forretningsgrundlag," fortæller han.

Det bliver derfor spændende at følge udviklingen, hvor man sagtens kunne give et kvalificeret gæt på, at butikkerne ikke kommer til at stå tomme særligt længe.

Anbefalet til dig