Du skal være meget opmærksom, når du færdes på nettet.
I og med at vi befinder os i en digital tidsalderer, gælder det om at være på dupperne over for de forskellige fælder, som cyberkriminelle lægger ud.
Selvom der ofte bliver advaret imod diverse svindelnumre, hænder det alligevel, at uskyldige borgere bliver snydt.
Derfor gælder det også om at spidse ører, når der udsendes en advarsel via 'Mit digitale selvforsvar' - og det er netop sket.
I denne omgang er det Coop, der advarer sine kunder mod en falsk annonce, der er i omløb.
Du kan se et billede af annoncen i bunden af artiklen.
"Der florerer i øjeblikket en annonce på Facebook hvor Tupperware bliver tilbudt i en reklame som udgiver sig for at være fra COOP", skriver kæden og fortsætter:
"Det er ikke en reklame som hverken Tupperware eller COOP er en del af og der er tale om svindel."
Coop kommer derefter med en opfordring til sine kunder om, hvordan de skal håndtere situationen, såfremt de støder på den falske annonce:
"Man skal ikke svare på annoncen med i stedet anmelde den til Facebook/Meta som svindel."
Herunder kan du se et eksempel på svindelannoncen.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Nu hvor du er klar over, at du skal være opmærksom på konkurrencer fra Coop, kan du i samme ombæring overveje, om du skal hente den populære app.
Den kan hjælpe dig med at blive bekendt med særlige svindelnumre, som du nok gerne vil undgå at falde for.
Hent Mit digitale selvforsvar i App store eller Google Play
Mit digitale selvforsvar er gratis og findes til både iOS og Android-enheder.