Man skal være opmærksom og forsigtig, når man færdes online.
I og med at vi befinder os i en digital tidsalder, kan det godt betale sig at være på dupperne over for de forskellige fælder, som cyberkriminelle lægger ud.
Selvom der ofte bliver advaret imod diverse svindelnumre, hænder det alligevel, at uskyldige borgere bliver snydt.
Derfor gælder det også om at spidse ører, når der udsendes en advarsel via 'Mit digitale selvforsvar' - og det er netop sket.
Du modtager ikke en airfryer
Nu er det blevet Coops tur til at advare kunderne.
"Der er en ny svindelkampagne i omløb som udgiver sig for at være fra COOP og som fortæller modtageren, at man er udvalgt til at modtage en OBH Airfryer," skriver koncernen, som efterfølgende slår fast, at de ikke udsender sådanne beskeder:
"Det er ikke fra Coop. Hvis du modtager beskeden skal du slette den med det samme. Du skal ikke klikke på linket i beskeden.
Se billedet for yderligere information.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Mit digitale selvforsvar
Klar opfordring
Såfremt du har spørgsmål opfordrer Coop til, at du kontakte dem.
Det gælder naturligvis også, hvis du er i tvivl om, hvorvidt en mail, du har modtaget, er falske eller ej.
Generelt set bør du aldrig give dine oplysninger væk efter en uventet og pludselig henvendelse.