Coop med vigtig besked til kunderne: Gælder både 365discount og Brugsen

Nyheder
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Det gælder om at spidse ører.

Lige nu læser andre også

Julen, som siges at være hjerternes fest, nærmer sig.

Det betyder desværre også, at det er svindlernes fest, og at der derfor er mange svindlere, som vil prøve at narre folk igennem falske konkurrencer.

Falske konkurrencer og tilbud ses ofte på sociale medier, hvor potentielle kunder lokkes med utrolige rabatter og priser, som næsten virker for gode til at være sande.

Sidste år så Coop mange eksempler på netop det, og i år forventer de ikke færre tilfælde.

Det er derfor en god idé at være ekstra opmærksom på tilbud, der virker lidt for fantastiske.

Sådan skriver Coop i en netop udsendt advarsel gennem 'Mit digitale selvforsvar'.

Det kan f.eks. være et relativt dyrt champagnemærke som sælges helt utroligt billigt eller det kan være andre former for relativt dyre, eller populære varer, som pludselig er på tilbud.

Oftest vil det være begrænset parti for at stresse forbrugerne, og dermed presse dem til at handle hurtigt.

Typisk vil der være et billede af varen, der skal forestille sig at være solgt i en 365discount- eller Brugsen- butik.

Hvis du opdager et sådan tilbud, så ignorer det. Hvis det er en mail, så slet den og klik aldrig på links.

Priskrigen er begyndt

December nærmer sig med hastige skridt, og det betyder, at de dagligvarekæder, der er til stede i Danmark, forbereder sig på en priskrig af de helt store.

For mens svindlerne ligger på lur, melder Rema 1000 nu ud, at de satser stort på skarpe priser og ekstreme tilbud.

"Det bliver en crazy jul i dagligvarehandlen i år med vildt fokus på at give de skarpeste priser," skriver Jonas Schrøder, der er Rema 1000's kommunikationschef, på X.

Alt peger da også på, at Jonas Schrøder lever op til sit løfte.

Lige nu kan kunderne eksempelvis købe en pose med 20 frosne æbleskiver for blot seks kroner. Normalprisen for en lignende pose ligger typisk på 20 kroner.

Men Netto har også meldt sig ind i kampen.

Det kan du læse meget mere om i artiklen herunder.

Anbefalet til dig