Coop tilbagekalder fredagssnack solgt over hele landet: Risiko for metalsplinter

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den populære snack er solgt i SuperBrugsen, Kvickly, Irma m.fl.

Lige nu læser andre også

Det er nu blevet tid til at spidse ører, da Coop Danmark nu tilbagekalder en populær fredagssnack, som har været solgt i et hav af kædens butikker over hele landet.

Hvis du for nylig har handlet i SuperBrugsen, Kvickly, Irma, 365 Discount og Dagli’Brugsen, så skal nu nok ikke kaste dig over de søde sager i køkkenskabet, før du er sikker på, at du ikke har det tilbagekaldte produkt liggende derhjemme.

Det skriver Coop Danmark i en pressemeddelelse.

Tilbagekaldelsen drejer sig om to slags cookies.

Variant 1:
Coop Cookies Choco buttons and dark chocolate, 150g
EAN: 7340191144378
Bedst før dato: 11.09.2024

Variant 2:
Coop Cookies White chocolate and cranberries, 150g
EAN: 7340191144422
Bedst før dato: 09.09.2024

Årsagen til at Coop Danmark nu tilbagekalder de to cookie-varianter er, at der er konstateret at der er en risiko for metalsplinter. Skulle du have varen opbevaret, kan varen leveres tilbage til butikken, hvor den er købt eller kassere den.   

Anbefalet til dig