Corona får bægeret til at flyde over: 20 procent har tænkt det

Nyheder
Foto: Shutterstock
Vores verden er lige nu forandret fra alt vi kender og det giver et ekstra pres.

Lige nu læser andre også

Restriktioner, hjemsendelse, afstand, mangel på socialt liv, nedlukning af idræt og fritidsinteresser - og meget mere, er noget af det som danskerne lige nu lever under. Der er ingen tvivl om, at det er hårdt og det kan parterapeuterne også mærke.

Nu har følgerne af den efterhånden lange og seje kamp mod corona, nemlig også fundet sin vej ind bag hjemmets vægge. Mange parforhold lider ekstra meget i denne tid, det fortæller både Anja de Thurah og Lise Kramer Schmidt skrive under på.

De er begge parterapeuter, Anja med to års erfaring og Lise Kramer Schmidt med ti års erfaring. De fortæller nu til B.T. at coronakrisen virkelig kan mærkes i deres arbejde - endda så meget, at det har betydet ændringer i arbejdet. 

Flere par tyer til partereapi på grund af corona og faktisk har 20 procent af dem, gjort sig tanker omkring skilsmisse. 

Begge parterapeuter fortæller at det er tydeligt, at der er en sammenghæng mellem corona og knas i parforholdet. Isolation kan nemlig gøre mistrivsel i forholdet endnu værre. Hos Anja de Thurah i Nyborg har hun endda måtte ændre i terapien, for at redde forholdene her og nu.

"Før corona var min terapi mere procesorienteret, nu er det mere brandslukning for at finde en måde, hvorpå parrene kan komme igennem det. Det handler mere om overlevelse," siger Anja de Thurah.

Man bør søge hjælp tidligere

I en undersøgelse fra Danske Psykoterapeuter fremgår det, at Anja og Lise bestemt ikke er ene om, at opleve der er en stigning. I undersøgelsen viser det sig, at 36,8 procent af parterapeuterne har fået henvendelser fra par eller enkeltpersoner, der har fået knas i forholdet under corona - derudover har 28 procent fået nye klienter som følge af corona.

Problemet er dog større end som så. De to parterapeuter er dog langtfra de eneste parterapeuter, der oplever, at corona har gjort parforholdet svært.

Det er dog ikke nødvendigvis spritnye problemer der er opstået i parforholdene under corona, men problemer der i forvejen var til stede og som er blevet værre fordi man under corona lever i en lille boble. 

Derudover ser vi nu kun nærmeste familie og er afskåret fra sociale arrangementer - det betyder også, at det er svært at få en "pause" fra familielivet - det får bægeret til at flyde over hos parrene fortæller de to parterapeuter.

De mener også begge at man som par bør søge hjælp før at bølgerne går allerhøjest og skilsmisse allerede er på tale.

 

 

Anbefalet til dig