Mens corona vinder frem, er en anden virus på vej tilbage.
Lige nu læser andre
Har du færre kolleger på kontoret eller en teenager på sofaen derhjemme i disse dage, så er der en forklaring.
Covid-19 er nemlig på vej frem igen.
Nye tal fra Statens Serum Institut (SSI) viser, at antallet af smittede er steget i løbet af den seneste uge. Til gengæld er antallet af indlæggelser det samme som ugerne før, og situationen beskrives samlet som et ‘middel niveau’:
“Covid-19: Antal tilfælde er stigende, mens antal indlæggelser er på niveau med seneste uger. Både antal tilfælde og indlæggelser er på middel niveau. Koncentrationen i spildevandet er fortsat på middel niveau,” lyder meldingen fra SSI ifølge Ekstra Bladet.
Influenzaen på tilbagetog
Mens corona fylder mere, er influenzaen til gengæld på vej væk, skriver SSI:
Læs også
“Både antal tilfælde og antal indlæggelser er faldende, og begge er på lavt niveau.”
RS-virus, som især rammer små børn og ældre, er stadig på et lavt niveau, hvorfor den ikke forårsager de store problemer lige nu.
Mange oplever stadig hoste eller slim i halsen efter en forkølelse, og det kan være helt normalt i flere uger.
Hvis symptomerne ikke aftager, anbefaler lægerne, at man bliver tjekket.
Det er nemlig ikke umuligt, at du render rundt med noget, som verden blev introduceret til i starten af 2020.