Corona rører på sig: Så mange er lige nu smittede i Vejle

23/7/20 12:53

Christian Granhøj Skouboe

Danskerne skal huske de gode vaner, som de lærte under virussens første bølge i foråret. Foto: Shutterstock
Hos Statens Serum Institut har man de seneste to uger set en stigning i antallet af danskere, der er smittet med coronavirus.

Torsdag kunne Statens Serums Institut i en pressemeddelelse fortælle, at instituttet har konstateret en stigning i antallet af danskere, der er smittet med coronavirus. 

I Vejle Kommune bor der i alt 97 personer, der er bekræftet smittet med coronavirus. De seneste to uger er 1 nyt smittetilfælde kommet til. Det viser tal fra Statens Serum Institut. 

Ikke ude af kontrol

"I uge 29 blev der påvist 240 tilfælde af COVID-19, hvilket er en stigning i forhold til de to foregående uger. I uge 28 blev der påvist 169 tilfælde og i uge 27 var tallet 123," skriver Statens Serum Institut. 

Samtidig understreges det dog, at der ikke er grund til at gå i panik. 

"Trods stigningen er der ikke tegn på større udbrud eller vedvarende smittekæder, der er ude af kontrol. Antallet af nyindlagte ligger stadig stabilt på et lavt niveau."

Hold fast i de gode vaner

Statens Serum Institut indskærper ved samme lejlighed, at danskerne bør holde fast i de gode vaner, som de fik sig i foråret. 

”Stigningen kan for nuværende ikke forklares ved større geografiske ophobninger eller udbrud. Der optræder løbende mindre udbrud og smittekæder, som indtil videre er kommet hurtigt under kontrol ved en aktiv kontaktopsporingsindsats," udtaler Tyra Grove Krause, afdelingschef og overlæge på Statens Serum Institut, i pressemeddelelsen. 

"Men stigningen viser, at virus stadigt er her, og at vi ikke må glemme at holde afstand og være opmærksom på god håndhygiejne selvom det er sommerferie.”