Corona-skænderi i bussen ender i dødstrusler og spytklatter

Nyheder
Den højspændte situation udviklede sig i bussen. Foto: Shutterstock
Mandag kom to kvinder op og toppes i en bus.

Lige nu læser andre også

En 32-årig kvinde anmeldte mandag en episode i bybus nr. 1A i Aarhus. Den 32-årige fortalte, at hun kl. ca. 17.00 stod på bussen på Klostertorvet i retning mod Park Alle. Her satte hun sig på et sæde med ryggen mod vinduet.

Det fortæller Østjyllands Politi i døgnrapporten tirsdag, hvor politiet også efterlyser en kvinde, der spiller en central rolle i historien. 

"Nu går jeg ned og slår hende ihjel"

Ved Hans Hartvig Seedorfs Stræde stod en anden kvinde på bussen, som satte sig på sædet ved siden af den 32-årige. Det gjorde den 32-årige utilpas, da hun gerne ville holde den anbefalede afstand på grund af coronavirus/covid-19. Den 32-årige sagde derfor til kvinden, at hun syntes de sad for tæt. Til de svarede kvinden; ”hvad vil du gøre ved det?”

Den 32-årige fortalte, at hun for at undgå en konfrontation rejste sig for at flytte sig, men at kvinden hurtigt gjorde det samme. Kvinden gik først bagud i bussen og så tilbage mod den 32-årige, og da hun kom forbi, gik hun bevidst ind i den 32-åriges ben.

Da bussen nåede til Park Alle holdt den stille, og buschaufføren bevægede sig ned i bussen i anden anledning. Da kvinden fik øje på ham, råbte hun; ”Hvad vil du gøre – nu går jeg ned og slår hende ihjel”, vendte sig om og gik direkte ned til den 32-årige og spyttede hende i ansigtet før hun forlod bussen.

Hvem er hende her? 

Østjyllands Politi vil meget gerne i kontakt med den omtalte kvinde, så sagens præcise detaljer kan blive klartlagt. Derfor har de udsendt et signalement af hende. Kvinden beskrives som:

  • Ca. 45 år
  • Formentlig mellemøstlig oprindelse
  • Almindelig af bygning
  • Mørkt/leverpostejfarvet hår sat op i hestehale
  • Havde høretelefoner med ledning

Har du oplysninger om kvinden, bedes du kontakte Østjyllands Politi på tlf. 114.

 

Mest læste

Supermarkedsansat med bøn til kunder: Stop med det En supermarkedsansat har en bøn til kunderne om at droppe den ulækre vane, der særligt forsvandt under coronapandemien.
Sådan rengøres fugerne på badeværelset nemt: Hjemmeremedier der fjerner snavs for altid Fugerne mellem badeværelses fliserne er meget tilbøjelige til, at blive misfarvet, og det er bestemt ikke nogen fryd for øjet, og ej heller særlig hygiejnisk. Heldigvis er der nogle nemme og effektive hjemme remedier, du kan bruge til, at give dit badeværelse en opgradering.

Anbefalet til dig