Man skal ikke længere bekymre sig om afstands- og arealkravet, da det fra og med lørdag er blevet ophævet. Men det har ikke ændret de store supermarkeders holdning til afstandsmærkaterne, som de har tænkt sig at holde fast i.
Det melder i hvert fald kæderne Coop og Salling Group ifølge B.T., da de vil fastholde afstandsstriberne, håndspritten samt plexiglasset ved kasserne.
Man skal derfor ikke regne med, at afstandsmærkaterne forsvinder i Coop-kæderne, SuperBrugsen, Irma, Kvickly og Fakta.
Coops kommunikations- og analysechef i Lars Aarup fortæller til B.T., at håndspritten er kommet for at blive, da han regner med, at det bliver en permanent installation.
"Vi tror, det bliver en permanent installation i butikkerne. Så vil der nok blive skruet op for forbruget af håndsprit i influenzasæsonen om efteråret og vinteren og tilsvarende ned for forbruget om sommeren," siger Lars Aarup til B.T.
Plexiglas ved kasserne, som man indførte for at beskytte kassemedarbejderne ved at beskytte mod smitte, vil blive hængende indtil videre. Men der er dog ikke lige så klare udsigter til en permanent installation, som ved håndsprit og afstandsstriber.
Ifølge Lars Aarup kan plexiglasset gøre det svært for ældre og hørehæmmede at høre kassemedarbejderen, hvorfor man ser tiden an.
Salling Group melder ligeså ud, at man vil fastholde flere at tiltagene, som blev indført for at holde coronaen nede.
"På trods af at restriktioner fjernes, så beholder vi i Salling Group de gode vaner med håndsprit, ingen varerskiller (mellem varerne på varebåndet, red.), afstandsmærker og skærm foran kassen," skriver Per Bank, Salling Groups administrerende direktør, i et opslag på Twitter.
Salling Group omfatter kæderne Bilka, Føtex og Netto.
Det er dog ikke kun i supermarkedet, at afstandskravene er blevet ophævet. Det ophæves nemlig også for udvalgsvarebutikker, frisører og markeder.
Lørdag blev også dagen, hvor coronakravet om brug af mundbind eller visir blev ophævet.
Det gælder dog i første omgang kun ind- og udstigende passagerer på busser, tog og færger.
Afstandskravene ophæves også for udvalgsvarebutikker, frisører, udvalgsvarebutikker og markeder.
Lørdag er kravet om brug af mundbind eller visir også ophævet, når det gælder ind- og udstigende passagerer på busser, tog og færger.