Coronavirus spreder sig – 18 danskere i fare

Nyheder
Foto: Shutterstock. Dette er et modelfoto og menneskerne på billedet har ingen relation til coronavirus.
Den hurtigspredende coronavirus er netop nu en stor trussel i Kina og har med lynets hast spredt sig videre til andre dele af verden. Den formodes at komme fra millionbyen Wuhan, og ind til videre har den kostet flere end 100 mennesker livet.  Udenrigsministeriets Borgerservice fortæller, at der er 18 danskere i det smittede område, og at Ministeriet sammen med andre EU-lande er i gang med at koordinere en fælles europæisk evakueringsoperation, da der er fare for smittet forbundet med at være i området.

Lige nu læser andre også

Lige nu befinder der sig 18 danskere i den virusramte Hubei-provins i Kina, og syv af dem har ønsker at blive evakueret. Dermed skal de bringes væk fra området, men de resterende ved man ikke noget om.

Fly skal bringe danskere i sikkerhed

Erik Brøgger Rasmussen fra Udenrigsministeriets Borgerservice fortæller, at der lige nu opholder sig 18 danskere i det smittede område, og at syv af dem gerne vil evakueres. Det skriver Ekstra Bladet. 

Danskerne vil herefter blive samlet op af fly i en fælles europæisk operation, hvor man samler EU-borgere op og flyver dem ud af provinsen, og lander dem i et europæisk land.

Det er planlagt, at evakueringen starter onsdag eller torsdag, men den er helt frivillig, og ind til videre er det også kun syv af de 18 danskere der har ytret ønske om at få hjælp til at forlade provinsen.

”Vi har tilbudt alle 18 personer, at de kan komme med, hvis de vil. Der er ikke alle, der ønsker det,” siger Erik Brøgger Rasmussen til Ekstra Bladet.

Ved ikke hvor de kommer hen

Det er endnu uvist, hvor danskerne skal flyves hen. Det eneste der er sikkert, er at det bliver til et EU-land.

”Først skal de enkelte lande have meldt ind, hvor mange borgere de ønsker evakueret. Og så vil der blive taget stilling til, hvordan og hvorledes,” fortæller Erik Brøgger Rasmussen til Ekstra Bladet.

Kan ende i karantæne

Man ved ikke endnu, hvilken fremtid de evakuerede danskere får. Sundhedsmyndighederne i det land, som de lander i vil tage stilling til, om de skal i en eventuel karantæne. Lige nu meldes alle de 18 danskere i god behold, men virussen spreder sig hurtigt og er næsten fordoblet siden i går, så derfor er det farligt at opholde sig i området.

Coronavirusset har indtil videre dræbt over 106 mennesker i Kina, og der menes at være 4000 smittede, men den har allerede spredt sig til Europa og blandt andet i Tyskland er en mand blevet smittet.

 

 

Anbefalet til dig