På Island har sundhedsmyndigheder testet omkring 10.000 personer for smitte med coronavirus. Det er gjort i samarbejde med det private genetikfirma Decode Genentics. Selvom der kun er registreret 473 smittede personer på Island, så er det altså identificeret 40 forskellige mutationer.
Efter testen har man lavet en sekventering af alle de infektioner, der er fundet.
"Vi har fundet 40 islandspecifikke mutationer i virus. Vi har fundet en person, der havde en blanding af virus. Vedkommende havde virus fra før og efter mutationen," siger direktør Decode Genetics Kári Stefánsson til Information.
På Island er alle, der har udvist symptomer på coronavirus, blevet testet. Ligeledes er alle, der har været i særlig risikogruppe også blevet testet. Sidst har Decode Genetics testet 5.500 personer, som ikke viste symptomer og som ikke var i risikogruppen.Ved hjælp af en gensekventeringstekning kunne man kortlægge, hvor virussen kom fra. På Island har man således oplevet smitte fra både Østrig, Italien og England.
Allan Randrup Thomsen, professor fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, udtaler, at coronavirussen er kendt som en virus, der muterer kraftigt. Han vurderer, at coronavirus på den lange bane vil udvikle sig til at være mere smitsom, men mindre farlig.