Sagen er nu gået verden rundt
Lige nu læser andre
44 små dannebrogsflag placeret i blomsterkrukker foran USA’s ambassade i København blev fjernet tirsdag og siden har hele sagen kun vokset sig større.
Flagene var sat op af danske veteraner som en stille hæder til de soldater, der mistede livet i krigen i Afghanistan.
Men da ambassaden fjernede dem uden at kende til baggrunden, eksploderede sagen og nåede hurtigt langt ud over Danmarks grænser. Det fortæller TV2.
Fra protest til international kritik
Både CNN, The Washington Post, AFP og ABC News har beskrevet episoden, som er sket midt i en i forvejen anspændt periode mellem Danmark og USA, efter Donald Trumps gentagne ønsker om at overtage Grønland og hans kritik af NATO-partnere.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen har kaldt forløbet “trist og ulykkeligt”, men udtrykker lettelse over, at ambassaden nu har givet grønt lys til, at flagene igen må stå.
Læs også
Den amerikanske ambassade selv skriver i en erklæring, at man “har den dybeste respekt for danske veteraner”, og at fjernelsen skete uden kendskab til flagenes betydning.
Veteraner og eksperter raser
Veteranernes landsformand Carsten Rasmussen maner dog til ro og omtanke:
“Når folk bliver rasende, så er det jo vigtigt, at man bevarer roen og ikke synker ned på det niveau som amerikanerne.”
Alligevel er kritikken ikke til at tage fejl af. Flere eksperter kalder forløbet et diplomatisk selvmål.
Geopolitisk ekspert Mikkel Vedby Rasmussen mener, at USA har gravet et unødvendigt dybt hul for sig selv, og USA-kommentator Torsten Jansen undrer sig:
Læs også
“Tænk, hvis ambassadøren bare var gået ned og sagt tak – så havde han haft en vindersag.”
Flere danskere har siden sat hundredevis af flag foran ambassaden som modreaktion.