Nyheder24.dk
Forside Dagligvarer Lidl ændrer spillet: Kunder kan spare over 1.800 kroner

Lidl ændrer spillet: Kunder kan spare over 1.800 kroner

Lidl ændrer spillet: Kunder kan spare over 1.800 kroner
Birgit Reitz-Hofmann / Shutterstock.com

Lidl vender op og ned på indkøbsturen

Lidl har sat gang i en ny strategi, hvor priserne ikke længere skal lokke med midlertidige tilbud, men i stedet være fast lave hver dag.

Konkret har kæden sænket priserne på 232 varer – og positionerer sig som den billigste spiller i en stadig mere intens priskrig.

Det fortæller de i en pressemeddelelse.

Vil gøre op med tilbudsjagten

Bag strategien ligger et klart mål: at slippe for den evige jagt på tilbud. Ifølge Lidl er mange forbrugere trætte af at skulle planlægge indkøb efter tilbudsaviser og kampagner.

“Vi har ændret præmissen for, hvordan vi fastsætter priser i den danske dagligvarebranche. Vi ved, at kunderne er trætte af at jage tilbud. De ønsker prisro, og det får de nu hos os. Med vores nye priskoncept “Nyd hver dag – til fast lav pris” har vi sat priserne ned på 232 produkter, hvilket giver en besparelse på over 1.800 i forhold til førprisen. Det er noget, der kan mærkes,” fortæller Georgios Tokatlis, CEO i Lidl Danmark.

Strategien har allerede sat gang i reaktioner hos konkurrenterne.

Konkurrenterne følger med – men halter bagefter

Flere af de store discountkæder har meldt ud, at de også vil skrue ned for priserne. Men ifølge Lidl er der stadig et stykke vej, før de andre kan følge med.

En opgørelse viser, at Netto aktuelt har sænket priserne fast på 53 varer, 365discount på 49 varer, mens Rema 1000 ligger på 150 varer. Lidl topper altså listen med sine 232 varer.

Det er en forskel, der kan mærkes i den samlede indkøbskurv – i hvert fald hvis man spørger kæden selv.

Ads by MGDK