Danish Air Show 2025 aflyses

Af: Asger Risom

|

07/11/2024

Nyheder
Foto: Wikicommons
Foto: Wikicommons
Flyvevåbnets fokus på nye kapaciteter og internationale forpligtelser tvinger showet i Aalborg til aflysning

Lige nu læser andre også

Sikkerhedspolitiske krav tvinger til aflysning

Danish Air Show, som skulle have fundet sted den 15. juni 2025 i Aalborg, er blevet aflyst.

Det skriver Forsvaret i en ny pressemeddelelse.
Flyvevåbnet har i lyset af et øget behov for at prioritere sine operative opgaver besluttet, at det er nødvendigt at aflyse det populære arrangement. Aflysningen skyldes flere samtidige udfordringer, herunder implementering af nye kapaciteter og opgradering af eksisterende udstyr samt et øget fokus på nationale og internationale forpligtelser.

Flyvevåbnet i opbygningsfase

Forsvaret befinder sig i en opbygningssituation, der kræver betydelige ressourcer og mandskab. "Vi står i en ustabil sikkerhedspolitisk periode, der kontinuerligt udfordrer os og kræver, at vi justerer og tilpasser os," udtaler Flyvevåbnet. Denne situation har øget behovet for fleksibilitet og en mere målrettet prioritering af ressourcerne, hvilket har gjort det umuligt at gennemføre Danish Air Show som planlagt.

En dag, mange havde set frem til

Danish Air Show har traditionelt været en dag, hvor Forsvarets medarbejdere stolt præsenterer deres arbejde og opgaver for offentligheden. Aflysningen vil derfor være en skuffelse for de tusinder af danskere, der havde glædet sig til at opleve både spektakulære flyopvisninger og få indsigt i Forsvarets brede palet af job- og uddannelsesmuligheder.

Usikkerhed om Danish Air Show i 2026

Der er endnu ikke truffet nogen beslutning om afholdelse af Danish Air Show i 2026, og det vil afhænge af de fremtidige sikkerhedspolitiske forhold og Forsvarets operative behov.

Anbefalet til dig