Danish Crown i stor krise: Her er forklaringen

23/01/2023

Nicolai O. Haugsted

Foto: Shutterstock
Det kommer til at gå ud over landmændene

Mest læste i dag

Hvis der er noget vi kan finde ud af at producere og eksportere her i landet, så er det svinekød. Desværre bliver der ikke langet nært så mange svinekoteletter over disken disse dage. Det skriver B.T.

Den administrerende direktør i Danish Crown, Jais Valeur, sig, at forbruget af svinekød er faldet med hele ti procent i flere lande i Nordeuropa.

“Her i det nye år ser vi det på stort set alle produkter på tværs af vores forretning, og det har sat markedet under pres” udtaler Jais Valeur sig i en pressemeddelelse. 

Det er ikke kun det kolde nord der udgør et problem hos Danish Crown. Den danske grossist har også svært ved at eksportere svinekød til Asien.

Ifølge Jais Valeur er forklaringen simpel: krigen i Ukraine, og dens medfølgende økonomiske krise, har gjort købet af svinekød en mindre prioritet på markedet.

“Der er ingen tvivl om, at den krise, der har ramt Europa som en følge af krigen i Ukraine, har fået forbrugerne til enten at købe mindre eller billigere ind”.

Manglen på produktion og eksportering er også skyld i, at Danish Crown har varslet et stort fald i betaling til landmændene som de samarbejder med.

Hvornår og hvordan der forventes at komme en opretning af den faldende kurve, vides ikke.

Anbefalet til dig