Det er ikke nogen hemmelighed, at adgangskoder skal være komplekse, herunder ved brugen af mindst 12 tegn samt en variation af store og små bogstaver, tal og symboler, da næsten alt andet er lækkerier for hackere.
Det er også vigtigt, at man ikke bggruger samme adgangskode til flere konti, da man kan begragte alle sine konti som truet, hvis blot én bliver kompromitteret.
Men det er ikke denne slags opfindsomhed, der er at spore i listen over de 200 mest benyttede passwords i Danmark, som netop er blevet offentliggjort.
Dette kan være årsagen til, at Danmark betrages som et højrisikoland, når det kommer til datalæk, hvor 3598 passwords er blevet lækket pr. indbygger.
Den lange liste er udarbejdet af NordPass i samarbejde med uafhængige forskere med speciale i cybersikkerhedshændelser.
Top 10 over mest benyttede passwords i Danmark i 2021 - (antal forekomster i undersøgelsen):
- 123456 (155.843)
- 123456789 (44.637)
- 12345 (36.101)
- 1234 (23.405)
- 12345678 (21.221)
- 123123 (13.582)
- password (12.644)
- 1234567 (12.209)
- 111111 (9406)
- qwerty (9253)
Det fremgår således af listen, at hele ni af adgangskoderne er gengangere fra den globale top 10-liste.
Hvis man går længere ned af listen, begynder det at blive mere dansk, hvilket kan ses herunder - (hvor lang tid det tager at hacke):
- hejmeddig - nr. 22 (en dag)
- buller - nr. 32 (37 sekunder)
- jegersej - nr. 59 (tre timer)
- julemand - nr. 72 (tre timer)
- trunte - nr. 124 (to minutter)
- dinmor - nr. 138 (17 sekunder)
- tissemand - nr. 147 (en dag)
- patter - nr. 167 (to minutter)
- diller - nr. 168 (to minutter)
- fisse - nr. 176 (10 sekunder)