Det drejer sig om 2000 beskyttelsesveste – såkaldte TYR-beskyttelsesudrustninger. TYR-beskyttelsesudrustningen er en sikkerhedsvest, der yder beskyttelse mod fragmenter og kugler.
Derudover doneres 700 sanitetstasker med blandt andet forbindinger til den enkelte soldat af typen IFAK. Disse bæres af soldater og bruges til livreddende førstehjælp.
Der er tale om udrustning, der findes på Forsvarets lagre, så donationen har ikke konsekvenser for Forsvarets opgaveløsning og soldater.
Lastbiler med de 2000 veste er fredag aften afgået fra Vordingborg mod den polsk-ukrainske grænse.