Nyheder24.dk
Forside Nyheder Danmark går direkte imod Donald Trump: “Stærkt uenig”

Danmark går direkte imod Donald Trump: “Stærkt uenig”

Donald Trump svarar på frågor till journalister utanför
1 Andrew Thomas 1 / Shutterstock

Otte lande er gået sammen om at komme med en skarp reaktion på en amerikansk beslutning – og det omfatter blandt andet Danmark.

Danmark står sammen med Tyskland, Frankrig, Italien, Holland, Storbritannien, Canada og Japan bag en fælles erklæring, hvor landenes udenrigsministre bakker op om Den Internationale Straffedomstol (ICC).

Erklæringen er blevet udsendt i kølvandet på, at USA fredag valgte at lægge sanktioner på domstolen. Ifølge Ritzau har det nu medført, at ministrene har taget afstand fra tiltaget og gjort klart, at de er kraftigt imod det.

“Hvis de træder i kraft, vil disse sanktioner have betydelige konsekvenser for domstolens arbejde, dens engagerede medarbejdere og deres familier,” lyder det fra ministrene.

Enorme konsekvenser

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har også markeret Danmarks opbakning til domstolen, hvilket han har gjort ved at dele et opslag på Udenrigsministeriets profil på X.

“Danmark er dybt uenig i USA’s beslutning om at indføre sanktioner mod ICC, som vil få enorme konsekvenser for domstolens arbejde og for efterforskningen af de mest alvorlige internationale forbrydelser,” skriver han.

Både EU, Belgien og Norge har hver for sig givet udtryk for, at det har givet anledning til stor bekymring for dem. EU har desuden kaldt sanktionerne for meget beklagelige og er samtidig klar til at gøre det nødvendige, så domstolen kan arbejde videre.

EU’s tungeste skyts

Ifølge Kommissionen kommer der til at gå seks måneder, før tiltaget kan gennemføres, hvilket giver rum for dialog.

Et muligt modtræk er en såkaldt blokeringsmekanisme, der vil betyde, at det bliver gjort ulovligt for virksomheder i Europa at følge de amerikanske sanktioner. Ifølge nyhedsbureauet AFP kan det være med til at lægge en dæmper på nogle af følgerne.

Hollands udenrigsminister, Tom Berendsen, omtaler ifølge AFP mekanismen som EU’s tungeste skyts, men til trods for dette, så har hans land alligevel opfordret Bruxelles til at have den i baghånden.

Amnesty International har også kritiseret også sanktionerne skarpt. Ifølge organisationens chef for research, fortalervirksomhed og kampagner, Erika Guevara Rosas, er formålet at isolere domstolen og på sigt knuse den.

Ads by MGDK